Men det, det fascinerer mig i aller højeste grad er, at solhatten er fortryllende i flere stadier - bare på forskellige måder... lidt ligesom os kvinder, der har visse ynder tidligt i livet og andre (betydeligt flere) senere i livet (noget jeg må overtale mig selv om er sandt, da jeg ikke længere er i den purunge ende af skalaen :-)
Echinacea Sunset med de første spæde blade -
En lidt uskyldig blomst i tyverne
Echinacea Sunset begynder at folde sig ud og vise flere nuancer -
nu er blomsten vist i trediverne
Og her er blomstens skønhed på sit højeste -
Uden tvivl en blomst i fyrrerne - farverig og inciterende
En endnu mere 'udadvendt' solhat er den skønne Razzmatazz, der ligeledes går fra smuk - til smukkere - til livet i fyrrerne, hvor den uden tvivl er sjovest, smukkest og mest spændende.
At blomstens kronblade herefter falmer gevaldigt, bliver grålige og falder af, vælger jeg med fuldt overlæg at se bort fra i denne parallellisering :-)
Den er tydeligt en "fætter" til min solhat Sundown - jeg tror min er lidt mere varm orange/varm pink til sammenligning.
SvarSletJeg ved nu, at det er solhatte jeg har manglet før i min have til at få flotte sensommerbede.
Jeg MÅ have flere :o)
Hilsen Berit
Har du billeder af din Sundown? Jeg kan nemlig heller ikke få nok af solhatte :-)
SvarSlet